Copenhagen Translation har sammen med vores finske (Lingsoft) og svenske (Interverbum Technology) partnere opnået støtte til et udviklingsprojekt fra Nordisk Innovation, som hører under Nordisk Ministerråd. Nordisk Innovation arbejder på at fremme grænseoverskridende handel og innovation.

Projektet handler om at forbedre og bygge bro i kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale i alle de nordiske lande.

Copenhagen Translation skal i samarbejde med vores partnere udvikle en flerproget terminologisk platform, som skal kunne anvendes i udviklingen af IT-baserede værktøjer (f.eks. apps) til udveksling af medicinske oplysninger.

Platformen skal indeholde et korpus af lægefaglige termer, som skal linkes til tilsvarende lægmandstermer på samtlige nordiske sprog, inkl. dansk. Sigtet er at forbedre kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienter og på den måde bl.a. undgå potentielt farlige misforståelser.

Projektet gennemføres i tæt samarbejde med de vigtigste interessenter og potentielle fremtidige brugere i alle nordisk lande.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *